NYLON_WEB.jpgNYLON_MOB.jpg

DESIGNPROCES

3. jul. 2018

Vores designproces omhandler, hvordan vi kommer fra idé og inspiration til den færdige kollektion.

Vores designproces starter i Paris, hvor vores kreative direktør har sin base. Hun har igennem mange år specialiseret sig inden for trends og designs, og ligeledes har hun mange års erfaring inden for sport og modebranchen. Vores kreative direktørs opgave består i at skabe rammerne for vores kollektioner.

Hun starter med at udarbejde moodboards ud fra tidens trends, med visuelle illustrationer, hvor hun definerer hvad de kommende kollektioner skal afspejle.

Herefter vil vores designteam designe og tegne den nye kollektion. Når dette er gjort, udvælges de bedste styles, og arbejdstegningerne dertil sendes til de pågældende leverandører, som påbegynder prototyper. Efter modtagelse af prototyper tilretter konstruktøren pasformen samt øvrige detaljer. Rettelserne sendes herefter til leverandørerne, og de er nu i stand til at producere salgsprøver forud for den endelige produktion igangsættes.

Såvel som moden får inspirationen fra datidens sport, får de nye sportskollektioner også inspiration fra tidligere modekollektioner. På den måde vil det nostalgiske altid optræde i en evig cirkulær proces – fra sport til mode og fra mode til sport.