NYLON_WEB.jpgNYLON_MOB.jpg

ØSTERLARS KIRKE

3. okt. 2022

Ikke nok med, at Bornholm er kendt for sine spektakulære klipper, er kirker også et af øens attraktioner. 

Vi valgte at kigge forbi Østerlars Kirke der ligger 5 km. fra Gudhjem. Kirken er den største og ældste af Bornholms fire rundkirker, og ligger på en bakketop 500 meter nord for Østerlars by.

Kirken menes at være opført omkring år 1150 og den smukke arkitektur fungerede ikke kun som en kirke, men også som forsvarsværk, da en rund kirke ingen hjørner har, og derfor er lettere at forsvare. 

Kirken var derfor oprindelig uden tag og først i 1744, da kirken mistede sin betydning som forsvarsbygning, blev taget bygget.

Østerlars Rundkirke er imponerende på ydersiden. Det er både et smukt og fantastisk bygningsværk, som ikke imponerer mindre indvendigt. Her findes nemlig kalkmalerier tilbage fra år 1350. Afgjort et besøg værd!

I vinterhalvåret er der gratis adgang for besøgende mellem morgen- og aftenringningerne. Prisen for den resterende del af året lyder på 25 kr.